Hvad er stress?
Stress er en overlevelsesmekanisme, der beskytter dig mod udefra kommende trusler eller farer. Når du er udsat for en fare, sørger kroppen for at mobilisere energi og give dig ressourcer til enten at komme væk fra situationen eller til at bekæmpe den umiddelbare fare. Hjertet slår hårdere, blodtrykket stiger og kroppen udskiller hormoner, så du kan blive klar i hjernen til at overleve den belastende situation. Det er det, vi også kalder fight-flight-respons.
Vi får stress, når vi bliver stillet over for en for stor belastning. De fleste mennesker er belastet dagligt og ofte flere gange om dagen. Men det er ikke alle belastninger, der stresser os, selvom det faktisk for nogle mennesker kan være en belastning bare at stå op om morgenen. Selvom det føles, som om stress er noget, der er påført os udefra, så er stress noget, vi selv genererer gennem tanker, fantasier, frygt og forestillinger. Du kan nemlig ikke stresse et menneske, der ikke lader sig stresse. Og det er så alligevel ikke hele sandheden, for med tortur eller torturlignende pres kan alle mennesker stresses. Men budskabet er, at det er ikke udefrakommende ting, der giver følelsesmæssige påvirkninger alene. Det er snarere dit adfærdsmønster og den måde, du tolker det pres på, der kommer udefra.
Ordet ‘stress’ kommer fra latin og betyder ‘at stringere’ – at stramme – eller snøre til. Sådan mærker mange mennesker stress. Det henviser til den situation, hvor en person føler sig trængt op i en krog, fordi omgivelserne eller personen selv presser på.
Hvem får stress?
Stress kan ramme alle – og ofte når vi mindst venter det. De fleste mennesker har eller vil på et eller andet tidspunkt opleve stress. En femtedel af befolkningen har næsten dagligt symptomer på stress.
Der er forskellige former for stress og kilderne til stress er ofte også meget forskellige. Det er vigtigt at identificere stresskilden, så man i højere grad kan forebygge stressen og derved på sigt eliminere den.
Stressbehandlingen sikrer, at der arbejdes med helheden, således at der arbejdes hele vejen rundt om den enkelte. Vi arbejder ud fra en model, hvor der sættes fokus på de ydre påvirkninger, den enkeltes indre overbevisninger, fysiologi og kropslighed.
Symptomer på stress:
Nedenfor er en liste over symptomer på stress, som selvfølgelig også kan opleves ved anden sygdom. Det er derfor vigtigt, at man har en skærpet opmærksomhed, når man har flere symptomer samtidig. Nogle af symptomerne kan forekomme i flere kategorier, da et symptom både kan være en fysisk og en psykisk reaktion. Indre uro kan eksempelvis mærkes fysisk, men kan også være en psykisk reaktion.
Fysiske kendetegn er:
- Hjertebanken
- Hovedpine
- Svedeture
- Indre uro
- Mavesmerter/spændinger
- Appetitløshed
- vægttab
- Hyppige infektioner
- Forhøjet blodtryk
- Åndenød
- Muskelspænding
- Rygsmerter
Psykisk eller følelsesmæssige kendetegn er:
- Søvnløshed
- Træthed
- Ulyst
- Rastløshed – indre uro
- Nedsat humoristisk sans
- Depression eller depressiv adfærd
- Nedtrykthed
- Uoverkommelighedsfølelse
Adfærdsmæssige kendetegn er:
- Manglende engagement
- Vrede
- Aggressivitet
- Nedsat præstationsevne
- Ubeslutsomhed
- Øget brug af stimulanser, herunder sukker, kaffe, alkohol
- Øget sygefravær
- Angst
- Irritabilitet
- Fjendtlighed
- Gråd labilitet
- Overspringshandlinger
- Øget brug af alkohol og medicin
Kognitive kendetegn:
- Hukommelsessvigt
- Koncentrationsbesvær
- Manglende evne til at tage sig af komplekse problemstillinger eller opgaver
- Forvirring og manglende evne til fokus
Ovenstående er symptomer på korterevarende stress.
Stress over længere tid kan i værste fald føre til udbrændthed og kollaps.
Mange af symptomerne ligner symptomerne ved kortvarig stress, men tager til i styrke og bliver ofte kroniske, når vi belastes over længere tid. Således kan et øget alkoholforbrug gå over i et egentligt misbrug. Rygsmerter kan blive kroniske og hjernen kan tage varig skade, så man aldrig opnår det samme funktionsniveau som tidligere.
Øvrige symptomer kan bl.a. være:
- Følelsesmæssig udmattelse, hvor vi mangler følelsesmæssigt overskud og ressourcer.
- Manglende engagement i personrelationer, fordi vi ikke magter det.
- Træthed.
- Ændring af personlighedstræk/opførsel over for andre i form af følelseskulde, negativitet, kynisme, sarkasme.
- Reduceret præstationsevne.
- Dårligt selvværd/selvtillid.
- Manglende opfyldelse af egne forventninger og ambitioner.
- Hjælpeløshed.
Din stressbehandling
- Fakta om stress, stressbehandling og forebyggelse.
- Identificering af egen stress.
- Professionelle, personlige og private målsætninger.
- Konkrete personlige eller professionelle udfordringer.
- Konkrete handlingsplaner i forhold til forebyggelse af stress.
- Viden om kost, motion og søvnens betydning for øget velvære.
- Øget selvindsigt.
- Mere balanceret hverdag.
- Øget kropsbevidsthed.
- Stressfri hverdag